Test og evaluering
ILIAS har indbyggede værktøjer til at konstruere og afvikle tests og evalueringer. Disse kan bruges til at følge læringsfremskridt af tutorer, undervisere og brugerne selv. Test og evaluering understøtter følgende spørgsmålstyper:
- Multiple choice
- Single choice
- Sammensætningsspørgsmål
- Cloze spørgsmål (udfyldning, diktat)
- Rækkefølge
- Hot spot (klik på områder af et billede)
- Uløste spørgsmål
Spørgsmål oprettes i et spørgsmålsbibliotek og kan dermed genbruges et ubegrænset antal gange. Alle typer spørgsmål kan kombineres, når tests konstrueres. Spørgsmål kan vægtes forskelligt, og korrekte svar kan tillades at indeholde en fejlmargin (fx en stavefejl).
Der kan desuden foretages anonymiserede evalueringer ved hjælp af de integrerede værktøjer og disse kan nemt tilknyttes ethvert læringsscenarie. Alle resultater af evalueringer og spørgsmålene kan eksporteres i Excel og CSV (comma-separated values) format, så de kan bearbejdes i specifikke statistik- og evalueringsprogrammer - fx SPSS. ILIAS kan desuden oplyse almindelige beskrivende scorer, fx en besvarelsesfrekvens, som kan anvendes i en kvalitetsvurdering af kurset.

